Modevarer bliver produceret i bestemte farver, størrelser og kollektioner, men efterspørgslen er vanskelig at forudsige præcist. Derfor kan der stå tøj tilbage, når en sæson slutter, eller når en vare ikke sælger som forventet. Det gælder både enkelte størrelser og hele partier. Hvad der derefter sker, afhænger blandt andet af tøjets stand, materialer, opbevaringsmuligheder og de regler, der gælder for virksomheden.
Usolgt betyder ikke nødvendigvis, at tøjet er defekt eller ubrugeligt. Det kan være helt nyt og stadig have mange års levetid. Samtidig kan håndteringen af overskud påvirke ressourceforbrug og affaldsmængder, så beslutningen om næste led i tøjets livscyklus har betydning ud over lageret.
Først forsøger man ofte at sælge varerne
En almindelig løsning er at lade tøjet blive på lager, indtil det igen kan sælges. Nogle varer indgår senere i en ny kollektion eller sæson, hvis udtrykket stadig passer til markedet. Andre sælges gennem lagersalg, outletbutikker eller andre kanaler, hvor ældre kollektioner typisk får en lavere pris. Det kan give tøjet en ny mulighed for at blive brugt, men kræver også plads, transport og håndtering.
Prisnedsættelser kan være med til at mindske et overskud, men de løser ikke altid problemet. Hvis der er produceret for mange varer, eller hvis bestemte størrelser og farver ikke efterspørges, kan der stadig være tøj tilbage efter salgsperioden. Nogle virksomheder undersøger derfor salgsdata og kundernes købsmønstre for at planlægge fremtidige kollektioner mere præcist. Prognoser kan dog ikke fjerne al usikkerhed.
Donation og genbrug kan forlænge tøjets brug
Tøj, der stadig er egnet til brug, kan i nogle tilfælde doneres eller sælges videre på et brugtmarked. Det giver mulighed for, at en anden får glæde af varen, uden at der først skal fremstilles et nyt stykke tøj. For at tøjet kan bruges af andre, skal det normalt være rent og i en stand, der gør det anvendeligt. Sortering og transport er også nødvendige led.
Donation er ikke automatisk ensbetydende med, at alle varer bliver brugt. Mængden af tekstiler kan være større end den lokale efterspørgsel, og kvaliteten varierer. Derfor er det vigtigt at skelne mellem tøj, der kan bruges direkte, og tekstiler, der kræver reparation eller bearbejdning. Genbrug giver bedst mening, når det passer til et reelt behov, og når tøjet faktisk får et længere brugsliv.
Genanvendelse afhænger af materialerne
Hvis tøjet ikke længere kan bruges som beklædning, kan materialet i nogle tilfælde genanvendes. Tekstiler kan for eksempel blive sorteret efter fiberindhold og bearbejdet til nye fibre eller andre produkter. Processen afhænger af, om stoffet består af én fibertype eller en blanding. Syninger, tryk, belægninger og tilbehør kan gøre sortering og genanvendelse mere kompliceret.
Genanvendelse er derfor ikke altid en enkel løsning, hvor gammelt tøj bliver til nyt tøj af samme kvalitet. Fibrene kan blive kortere eller miste styrke under bearbejdningen, og det påvirker, hvad materialet kan bruges til bagefter. Et produkt, der er lettere at reparere, sortere og adskille, kan være mere egnet til et senere genanvendelsesled. Design og materialevalg spiller dermed ind allerede før tøjet bliver produceret.
Affald og forebyggelse af overskud
Hvis tøjet hverken kan sælges, doneres eller genanvendes på en forsvarlig måde, kan det ende som affald. Håndteringen afhænger af lokale ordninger og gældende regler. At kassere brugbart tøj er en dårlig udnyttelse af de materialer, energi og arbejdsressourcer, der indgår i produktionen. Derfor er det relevant at forebygge overskud frem for kun at finde en løsning, når varerne allerede ligger på lager.
Forebyggelse kan blandt andet handle om mindre produktionsserier, løbende genbestilling og bedre vurdering af efterspørgslen. Det kan også være relevant at udvikle varer, der holder længere, og at gøre reparation eller videresalg lettere. Ingen enkelt metode fjerner alt overskud, men en kombination af mere præcis planlægning og flere muligheder for genbrug kan mindske mængden af tøj, der ikke får et aktivt brugsliv.
Når man vurderer, hvad der sker med usolgt tøj, er det derfor nyttigt at se på hele forløbet: produktion, salg, opbevaring, brug og håndtering efter brug. Det mest ressourcebesparende er ofte, at tøjet bliver brugt længe, uanset om den første køber eller en senere bruger får glæde af det.
